Praktiske oplysninger
Krop-Sind-Ånd Helsemesse i Brøndby Hallen d. 31. januar – 2. februar 2025
Tid
Fredag d. 31. januar – søndag d. 2. februar 2025 kl. 10.00 – 18.00
Sted
Brøndby Hallen, Brøndby Stadion 10, 2605 Brøndby
Entré
Entré én dag kr. 120,-
Billetter kan købes ved indgangen eller i forsalg.
Børn under 12 år gratis ifølge m. voksen
Hvis du tilmelder dig vores nyhedsbrev får du en rabatkode tilsendt, så du kan få rabat på billetten.
BEMÆRK: Du skal tilmelde dig og bekræfte din tilmelding INDEN du køber billet, for at få rabatten.
Vi refunderer ikke købte billetter.
Parkering
Der er 1.500 gratis parkeringspladser ved Brøndby Hallen
Bus/tog forbindelser
Der kører tre HT-busser (nr. 13, 166 samt 500S) med stoppested ”Brøndby Hallen”.
Frekvensen hver vej i tidsrummet kl. 10 – 18 er:
Fredag: 7 til 8 busser i timen
Lørdag: 6 busser i timen
Søndag: 5 busser i timen
Dvs. at der kommer ca. 12 busser i timen, så der ankommer/kører en bus ca. hvert femte minut til stoppested ”Brøndby Hallen”.
De kører dels til de nærmeste togstationer: Brøndby Strand St, Brøndbyøster St, Glostrup St, Vallensbæk St samt: Ballerup St, Husum St, Vangede St, Hellerup St, Birkerød St, Ørestad St
Standtegning
> Se hvor de forskellige stande er placeret på standtegningen.
Foredrag & workshop
De fleste foredrag, minikurser og koncerter er gratis for messegæster. Der er begrænset antal pladser til alle foredrag og minikurser.
Bemærk! til enkelte foredrag/minikurser skal der muligvis købes tillægsbillet ud over entré til messen. Dette er angivet i foredragslisterne efter titlen. Ingen forsalg.
Information
I messeinformationen, som du finder lige nedenfor trappen i højre side af salen, er der mulighed for at få svar på spørgsmål omkring udstillere, foredrag, emner ol.
Café
Der er servering to steder på messen, i Coffée Break og i Caféen og kvaliteten er helt i top til fornuftige priser. I Coffée Break kan du hygge dig med te, kaffe og kage. I Caféen kan du nyde lækre kolde og lune frokostretter.
Glemte ting
Hvis du glemmer eller mister noget på messen, så henvend dig i Informationen. Vi skriver dit navn og telefonnummer op og ringer til dig, hvis det dukker op. Ligeledes kan du prøve at ringe til os efter messen, måske er det blevet indleveret i løbet af weekenden.
Ledsagekort
Handicaphjælpere med ledsagekort har selvfølgelig gratis adgang sammen med gæsten.
Dyr
Det er ikke tilladt at medbringe dyr på messen, servicehunde dog undtaget.
Garderobe
Der er garderobe med opsyn lige overfor Indgangen. Garderoben lukker kl. 18.15
Rygning
Rygning er ikke tilladt, ej heller foran indgangen til messen. Dette gælder også “rygning” af e-cigaretter.