Foredrag & minikurser
Krop-Sind-Ånd Helsemesse i Brøndby Hallen d. 30. januar – 1. februar 2026

Spirituel astrologi og tiden vi lever i
Foredrag v. Charlotte Dinnie Jensen
Fredag kl. 11.00 – 11.45 i lokale Camilla Martin i Idrættens Hus – følg de røde pile på gulvet
Tag med på 45 minutters rejse udenfor tid og rum. Her introduceres begrebet spirituel astrologi på en sjov og enkel måde.
Vi taler om: At vågne op og gå den indre vej, at astrologi er et energi sprog, hvordan planeterne korresponderer med vores chakraer, hvordan vi alle er “bevidsthed på rejse” der er landet her på jorden/skolen og hvad er vi kommet for at bidrage med og hvordan kan et horoskop guide os – det er en teaser og en invitation, og kræver ingen kendskab til astrologien – bare kom med et åbent hjerte.
Charlotte Dinnie Jensen
er en erfaren formidler og coach der i mange år har undervist, altid med hjerte og passion.
Efter mange års international topkarriere brast identiteten og diverse illusioner sammen i et hus i Vietnam i 2007 – det blev også til en ny begyndelse og spirituel opvågning.
Idag bor Charlotte i Hørsholm, hvor hun har sit eget firma med salg af tørret frugt og DinnieCounselling der er hendes hjertebarn. Charlottes store passion er spirituel astrologi og ny tids clairvoyance.