Transformerende kvantealkymiske lyd-, drømme- og sjælerejser

Foredrag v. Karmel T. Perran
Lørdag kl. 15.00 – 15.45 i Konferencelokalet på 1. sal – følg de røde pile på gulvet

Karmel faciliterer et transformerende og dybt beroligende kvantealkymisk Sound Bath med sine alkymiske krystalsyngeskåle og healende stemme.

Karmel er lydmedium og er certificeret i kvante-alkymisk lydmedicin level 3. Hun transformerer energien i rummet med sine 6 helt særlige krystalsyngeskåle og sin himmelske stemme. Med sine magiske teknikker bringer Karmel sine rejsende i dyb afspændthed, kanaliserer og aktiverer light codes.

Man kan opleve en følelse af at svæve, drømme, rejse og lande i zen. De særlige frekvenser går dybt og opløser låste tilstande ved at skabe bevægelse i krop og sind. Man kan aktivere intentioner, frisætte gammelt og afbalancere sine chakraer. I interspace er det, man kan opleve et ægte Quantum Leap.

Karmel er 58 år og født på Sydfyn. Hun har lydhealet i knap 20 år, og når hun åbner for sin stemme, kan der ske mirakler. Deltagerne føler sig sunget og healet på mange planer. Quantum Alchemy Sound støtter kroppen i at hele, åbner op for højere bevidst udvikling og støtter reducering af smerter samt opløsning af følelsesmæssige blokeringer og ubalancer. Den støtter også bedre søvn og revitalisering af krop, sind og hjerne.

Karmel står på stand 236, hvor hun tilbyder 1:1 Sound Sessions med sine skåle og stemme af 20 minutters varighed.

Karmel T. Perran

med HeArt and Sounds tilbyder Quantum Alchemy Sound Medicine Sessions på messen. Karmel er mester i at finde ind til en sprække for healing og opløser det låste med sin indsigtsfulde visdom og klarsynethed, så man kan komme videre med ny klarhed, styrket livsmod, tro på sig selv og et smil på læben.

Karmel er lydmedium, mystiker, certificeret kvantehealer og certificeret sound facilitator. Hun kommer fra Fyn og har praktiseret lyd, healing og mystik i knap 20 år. Hun er uddannet sanger og lærer og har certificerede studier i kvante-alkymisk lydmedicin, heart activation, light language og Arcturus Quantum Healing ved mesteren i lyd og stjernebevidsthed, Yantara Jiro fra Japan. Hun har desuden en 2-årig grunduddannelse i psykoterapi.

Hun er ekspert i traumeforløsende, beroligende praksisvejledning med åndedræt, selvhealende lyd, meditation, mindfulness, positiv tænkning og naturlig kost.

Karmel tilbyder til daglig kvantealkymiske lydsessions, kvantehealing og livsvejledning i Kosmos Center på Nørrebro, og hun afholder jævnligt Sound Baths i Det Åbne Rum på Østerbro.