Foredrag & minikurser
Krop-Sind-Ånd Helsemesse i Vejlby-Risskov Hallen, Århus d. 2. – 4. oktober 2026

Når tankerne larmer – Tag kontrol over stress og bekymringer
Foredrag v. Cristina Klastrup
Fredag kl. 15.00 – 15.45 i lokale Activity
Har du nogensinde følt dig begrænset af dine egne tanker? Stress, angst, bekymringer og lavt selvværd behøver ikke at styre dit liv. I dette inspirerende foredrag lærer du, hvordan mentale værktøjer kan hjælpe dig med at slippe gamle mønstre, reducere mental støj og skabe et liv med større frihed, overskud og glæde. Du får enkle mentale værktøjer, som du kan implementere i dit liv med det samme.
Cristina Klastrup
er 55 år og fra Støvring. Hun er certificeret mentaltræner, kropsterapeut og traumeterapeut. Hun hjælper til dagligt mennesker med bl.a. stress, angst, lavt selvværd og negative tanker. Ved hjælp af mentale værktøjer viser hun, hvordan hjernen kan trænes til mere ro, frihed og livsglæde.