Foredrag & minikurser
Krop-Sind-Ånd Helsemesse i Vejlby-Risskov Hallen, Århus d. 2. – 4. oktober 2026

Uri Geller – PSI, intuition og det extraterrestriske orakel
Foredrag v. Suzanne Wowern
Lørdag kl. 11.00 – 11.45 i lokale Team
De fleste kender Uri Geller som manden, der bøjede skeer med tankens kraft. Men historien om Geller rækker langt længere end de berømte skeer.
I dette foredrag dykker vi ned i Uri Gellers fascinerende univers – fra hans liv og de opsigtsvækkende PSI-fænomener (parapsykologiske fænomener) til hans tanker om menneskets skjulte mentale evner, intuition og forbindelsen til det ukendte.
Med udgangspunkt i hans bøger om PSI ser vi nærmere på hans egne teorier og oplevelser – og på hans helt særlige ekstraterrestriske orakelkort, som åbner for en anderledes måde at arbejde med symboler, intuition og de spørgsmål, vi ikke altid finder svar på med fornuften alene.
Suzanne Wowern
Suzanne Wowern er researcher, forfatter og foredragsholder – og en kvinde med en særlig forkærlighed for de gode historier, mysterierne og alt det, der får os til at stoppe op og spørge: Hvordan hænger det egentlig sammen?
Hun har gennem mange år arbejdet med historisk research og skrevet flere bøger, hvor mennesker, skæbner og historiske mysterier bliver levende igen.
For Suzanne, der gennem flere årtier har beskæftiget sig med det okkulte, og ikke mindst lagt tarotkort på utallige messer, er det lige så spændende at undersøge det, vi ikke kan forklare – intuition, det spirituelle, tarot, orakelkort og menneskets måske langt større evner, end vi normalt går rundt og regner med.
Uri Gellers Orakelkort gav en hel ny dimension til hendes ellers mangeårige erfaring med både tarot og orakelkort!