Shamanistisk Trommerejse

Minikursus v. Malene Mørk Thomsen (1 t 45 min)
Søndag kl. 16.00 – 17.45 i Hendrix salen

Du kender den ene verden. Den fysiske virkelighed, du bevæger dig i hver dag; med åbne øjne, arbejde, madlavning, praktiske gøremål og alt det, der skal fungere.

Og så findes der en anden.

En verden, du kan træde ind i, når øjnene lukkes, tempoet sænkes, og dine subtile sanser får lov at åbne sig. Her kan billeder, fornemmelser, symboler og budskaber vise sig.

Det er denne verden, du får mulighed for at udforske på trommerejsen.

Jeg forbereder dig, guider dig trygt af sted og holder rummet.
Bagefter lander vi sammen og giver plads til det, du har oplevet.

Inden rejsen kan du mærke ind i, hvad du ønsker at undersøge:

  • Noget, du søger svar på?
  • Et område, du ønsker klarhed omkring?
  • Noget, du ønsker at forstå eller slippe?

Trommerejsen kan åbne for indsigt, vejledning og healing omkring det, der er vigtigt for dig.

Malene Mørk Thomsen

faciliterer spirituel udvikling som inspirator og wingwoman – og holder rum for, at du kan undersøge, udvikle og udvide dine intuitive og ekstrasensoriske sanser på din helt egen måde.

Hun står bl.a. bag Den Spirituelle Værktøjskasse, et 7-ugers onlineforløb, og SjælsGuidet, et 10-måneders studieforløb i intuition, shamanisme og manifestering.

Malene arbejder intuitivt og med det, der kanaliseres gennem hende. Hun har bl.a. udviklet flere orakelkort, faciliteret workshops og ceremonier samt malet trommer og billeder. De seneste syv år har hun formidlet hverdagsmagi i Facebookgruppen Mod & Magi.

Hendes virke bygger på en uddannelse i clairvoyance, en certificering som soulflow-terapeut og et dybt shamanistisk træningsforløb. Samtidig trækker hun på sin baggrund fra Rudolf Steiner Skolen og sit tidligere arbejdsliv – først som designer og senere som kulturformidler.

På et stærkt spirituelt fundament forener hun det sanselige, kreative og spirituelle med jordforbindelse og transformerende processer.