Få hjælp, løft og læring fra englene, når livet gør ondt

Foredrag v. Tove Lucka
Søndag kl. 14.00 – 14.45 i VIP Lounge på 1. sal – følg de røde pile på gulvet

Ved dette foredrag vil jeg inspirere og give dig redskaber til, hvordan du kan bruge det spirituelle, dine engle og din indre stemme som støtte til at møde og håndtere livets udfordringer.
Jeg vil også vise, hvordan det kan hjælpe processen at se læringen i det svære, vi møder gennem livet.

Det vil jeg bl.a. gøre ved at dele min personlige rejse gennem mit brystkræftforløb i 2025.
Hvordan jeg i usikkerheden og trætheden fandt hjælp, trøst og læring i mine meditationer, i kontakten med mine guider, de fysiske engle omkring mig – og gennem min positive tilgang til livet.

Du vil få indblik i, hvordan jeg lyttede til min krop, min sjæl og mine engle, og hvordan det har hjulpet mig med at træffe svære beslutninger – blandt andet at følge min indre stemme og vælge kemoterapi fra.

Det er mit ønske at inspirere dig til at finde din egen vej, når livet byder på store prøvelser – at lytte til den visdom og al den hjælp, englene tilbyder os.

Det er et foredrag om, hvordan vi med englenes hjælp kan bruge livets udfordringer til selvopdagelse og til at finde lyset – selv i mørket. Og hvordan en positiv og opbyggende tilgang til livet kan løfte og hjælpe os – også når livet gør ondt.

Tove Lucka

har gennem 33 år arbejdet som professionel clairvoyant og healer og har gennem årene, foruden private konsultationer, kanaliseret og skrevet flere bøger om spirituelle emner, skabt guidede meditationer og været brevkasseredaktør i mere end ni år på ugebladet Søndag. Hendes seneste udgivelser er bestseller-englekortene “Divine Guidance” og “Engle Hjælp”.

Tove Lucka er leder af Spirituelt Uddannelsescenter, Clairvoyancevejleder Skolen og Skolen for Proceshealing, som uddanner professionelle clairvoyante og healere. Derudover har hun siden 1996 undervist i meditation, holdt foredrag, workshops og kurser i emner inden for den spirituelle verden – en viden og erfaring, som hun også deler online, bl.a. i “Dit Spirituelle Bibliotek”, med det formål at hjælpe andre til et lettere liv gennem indsigt, inspiration, viden og personlig udvikling.

Tove Lucka er også kendt fra sin deltagelse i alle tre sæsoner af TV-dokumentaren “Fornemmelse for mord” samt for sin deltagelse i andre TV- og radioudsendelser og interviews i forskellige medier.