Foredrag & minikurser
Krop-Sind-Ånd Helsemessen i Aalborg Kongres & Kultur Center d. 28. februar – 1. marts 2020.
Min vej til indre visdom, lys og styrke
Foredrag v. Chahlotte Sofia Lune
Fredag kl. 12.00 – 12.45 i Kræmmerstuen
Hjertevarmt og nærværende foredrag om Chahlotte Sofias rejse med udfordringer, om at vågne op og finde kontakten til det livet virkelig handler om. At bringe lyset ind i livet, at turde drømme og bevæge sig hen imod drømmene med åbent hjerte. At lade den indre ledestjerne være grundstenen og hele tiden handle oprigtigt ud fra hjertet. At give slip og opdage hvad helbredelse virkelig handler om – ikke fravær af symptomer og sygdom, men at være dybt forbundet med den vi er og vores sted i universet.
Charlotte Sofia har lært at se sin sclerose diagnose som en gave. Hun har for nyligt udgivet bogen Sofias Breve på Forlaget Roots & Wings. Hvis du af og til oplever at livet synes uden en dybere mening, så lad Chahlotte Sofias rejse inspirere dig.
Chahlotte Sofia Lune
Chahlotte Sofia Lune har dedikeret sit liv til at inspirere og motivere andre sjæle til at leve et liv i lys – selv når det er mørkt. Hun har en baggrund som yogalærer, soul flow-guide og kraniosakral-terapeut, hvor hun gennem samtale og bevægelse har hjulpet mange mennesker med at tænde deres lys og holde det tændt. Essentielt for Chahlotte Sofia er balancen – det maskuline vs. det feminine, gøren vs. væren. Hun er desuden ambassadør for Speaking from Your Heart.