Foredrag & minikurser
Krop-Sind-Ånd Helsemessen i Aalborg Kongres & Kultur Center d. 6. – 8. marts 2026

Middagsmeditation Chi gong, Yoga, sakral dans og nadver
v. Folkekirkens præster i lokale Broen på 1. sal
Tema:
Chi gong – fredag kl. 12.00 – 12.45
Yoga – lørdag kl. 12.00 – 12.45
Sakral dans – lørdag kl. 15.00 – 15.45
Nadver – søndag kl. 12.00 – 12.45
Ånd har krop – det er overskriften på folkekirkens stand på Krop-Sind-Ånd messen i Aalborg 2026. For det åndelige og det kropslige hænger tæt sammen.
Kirken er måske mest kendt for at sige omvendt: Krop har ånd. Og fokusere på det åndelige. Men når vi vender det om, får vi blik for, hvad kroppen betyder for ånden.
Når vi inddrager kroppen i gudstjeneste, meditation og bøn tilføjer vi det åndelige en ekstra dimension. Får andre erfaringer af Gud og det åndelige. Det har den kristne kirke gjort siden begyndelsen: Nadveren, som er et helt centralt sakramente, er et godt eksempel. Og pilgrimsvandring.
På Krop Sind Ånd messen i Aalborg i år tilbyder folkekirken kropslig bøn i form af Chi gong, Yoga, sakral dans og nadver.
Folkekirkens præster
Du kan også besøge stand 6 og få en kop kaffe og en snak om, hvordan folkekirken kan møde dig i din åndelige søgen.