Ritualernes Kraft

Foredrag v. Katrine Zacho Bregner
Søndag kl. 11.00 – 11.45 i lokale Broen på 1. sal

Spændende foredrag hvor MoseHeksen deler sin indsigt i, hvordan du kan opnå dyb og helende selvudvikling gennem ritualer og ceremonielle rum.
Oplev, hvordan du kan integrere tarot, de fire elementer (jord, vand, ild og luft) og astrologiske energier i din personlige praksis.
Du får et enestående indblik i, hvordan du kan åbne din underbevidsthed, bearbejde frygt og styrke dine evner, samtidig med at du lærer at omfavne dine svagheder.
Med en kombination af humor og autenticitet vil du blive guidet til at skabe dine egne rituelle rammer for en anerkendende og transformerende selvudviklingsrejse.

Du kan se mere om MoseHeksens ceremonier her:
www.moseheksen.dk
www.instagram.com/MoseHeksen
www.facebook.com/MoseHeksen

Katrine Zacho Bregner

er momsregistreret moseheks, forfatter og proletar.
Hun er forfatteren bag Danmarks tykkeste metodehåndbog i Tarot, “En vej til Indre Visdom”, som gør tarottens symbolfyldte verden let tilgængelig for alle der ønsker at bruge tarot til at søge indre visdom.

Katrine er 33 somre gammel, bor sammen med sin sjæleven og deres to børn, på Djursland ved Ramten Sø.

“Vi er omgivet af skøn natur, hvilket nærer min åndelige forbindelse til vores planet.

Min rejse som heks er dybt forankret i min sjæl, og jeg følger dens kald med nysgerrighed og respekt. Jeg lever i harmoni med naturens cyklus og følger min egen og månens rytme. Gennem mit liv har jeg altid haft en passion for spiritualitet samt naturvidenskab som fysik, kemi og biologi. Min tro er et unikt mix af disse verdener.”

Katrine drømmer om en verden hvor mestring af følelser, mangfoldighed og fred er de bærende værdier vi bygger samfund på.

“Min mission er at skabe fred og harmoni, både i mig selv og i verden omkring mig.

Selvom det kan virke som en uopnåelig drøm, drømmer jeg om en planet præget af fred. Det er min hensigt at dele og udvide min viden og erfaring for at kunne bidrage til en mere fredfyldt verden.”