Har du evner for åndelig kommunikation? m. healingsmeditation og skytsåndskontakt

Minikursus v. Bettina Thomsen og Tina Frislev – tilmelding stand nr. 103, deltager gebyr kr. 50,-
Fredag kl. 16.00 – 17.45 i PR electronics Lounge – 2. sal

Tina og Bettina som er en del af Lysets Hus gennem mange år og som til daglig arbejder med klienter til clairvoyance og afdødekontakt, cirkelarbejde, klarsynsaftner, vil undervise og guide.

Du får lov til selv at prøve om du har evner – vores påstand: det har du
Vi giver dig teknikker til at kommunikerer – vores påstand, det kan du
Den største udfordring – tror du? / vil du? / tør du?

Det bliver lærerigt, sjovt, udfordrende, hyggeligt og helt vildt spændende

Meditationen
Hverdagen er ofte hektisk, med mange gøremål, der kan tage styringen over vores liv, og vi lytter måske ikke så meget til os selv, som vi gerne vil.

Healingsmeditation kan være med til at danne grundlag for at skabe balance mellem vores travle liv og vores indre livskerne.

Meditation er et godt redskab til at skabe balance mellem krop, sind, tanker og følelser. Gennem meditation hjælper vi os selv til at få kontakt til den indre del af os selv. Der hvor vores styrke, livsglæde, tillid og mod, har sin rod. Healingsmeditation er afstressende og hjælper os med at blive bevidste, og til at få kontakt med vores krop og vores mentale sindstilstand, så vi finder ind til vores indre styrke.

Healingsmeditation er en form for drømmerejse eller visualisering, hvor første trin er at få dig til at slappe helt af og være til stede i nuet. Hele kroppen gennemgås for at give slip på spændinger, så du får maksimalt udbytte af både healingen og meditationen. Healing er en intelligent energi, der selv finder vej til netop det sted i din krop eller dit sind, hvor netop du har brug for healing.

Under healingen har du mulighed for at fokusere på livssituationer du ønsker at ændre på. F.eks. dit fysiske velbefindende, din psykiske tilstand, en relation m.m. eller måske et mål du har.

I meditationen kan du også finde hjælp til at give slip på det, der forhindrer dig i at komme derhen hvor du ønsker, og finde ind til de svar du selv gemmer på i dit indre.

Tina Frislev

Healer, clairvoyant medie og rådgiver samt medlem af bestyrelsen i Lysets Hus.

Bettina Thomsen

Clairvoyant Medie Healer, Psykoterapeut, Stressmentor, leder af Lysets Hus siden 1995.