Hvad er godt karma og hvordan kan du få mere af det? 

Hvad er den Violette Flamme – og hvordan kan den mildne og forvandle din mindre gode karma?

Foredrag v. Dorte Merete Asbjerg
Søndag kl. 16.00 – 16.45 i Glas Lounge – 1. sal

Kom og oplev den violette flammes kærlige rensende virkning. Et redskab som med en lille indsats vil gøre livet lettere – for dig selv, men også for alle dine kære.
Denne flamme – bragt med englevinger – kan give dig overraskende resultater.

Den Violette Flamme er et kosmisk spirituelt redskab givet til os I denne – og må vi nok sige noget omtumlede – overgangsperiode til Vandmandens tidsalder. Vor gæld i form af vor karma er oppe til betaling, men med dette vidundermiddel – så kan vi let og elegant vinde over den og holde ubehagelighederne for døren.

Kom til et spændende foredrag om Karma og reinkarnation, hvor jeg giver mit bud på det og svarer på dine spørgsmål.

Jeg har lige oversat og udgivet “9 Katte & 9 Liv” af Elizabeth Clare Prophet. Vi dykker ned i nogle af disse fortællinger og ser hvordan de relaterer til os.

Vi slutter med en Violet Flamme healing.

Dorte Merete Asbjerg

Dorte Merete er forfatter, foredragsholder og folkeskolelærer. Hun oversætter Elizabeth Clare Prophets spirituelle bøger og udgiver dem på Forlaget Clare. Hun har også en uddannelse fra USA`s anerkendte spirituelle universitet Summit University i staten Montana.