Mød dine guider i det indre og det ydre klarsyn

Minikursus v. Karina Bundgaard (1t 45min)
Søndag kl. 16.00 – 17.45 i privatsikring lounge – 2. sal

Klarsyn er en af de mest anerkendte evner inden for de spirituelle felter – en evne, der er omgærdet af mystik og forundring, selvom ALLE har mulighed for at både forstå og træne den.Som deltager på dette kursus bliver du introduceret for hvordan klarsynet er et logisk produkt af drømmebilleder (som dem vi har, når vi drømmer), sanseregistreringer, kognitive arketyper og energistrømme i krop og bevidsthed – og introduceret til øvelser i at bruge det indre klarsyn (billeder “inden i”).Vi kommer også ind på guider og guidekontakt, som vi skal lave klarsynstræning med.Det er muligt at deltagere, der på deres udviklingsvej er på vej til at åbne til det ydre klarsyn (billeder der ses sammen med den stoflige verden), vil få en ekstra oplevelse med – en af Karina Bundgaards specialkompetencer er nemlig at åbne energien for at andre kan se energifelter, slørene mellem dimensionslagene samt tidligere liv og guider gennem ansigtslæsning.Som deltager modtager du healing til afbalanceret åbning af egne klarsynsevner, i det indre klarsyn såvel som det ydre.

Karina Bundgaard

har en moderne shamanistisk praksis, der forener Østens og Vestens visdom i en integration af menneskets medfødte energibevidsthed, ind i hverdagens samfundsmæssige rammer.

Hendes formidlinger tager udgangspunkt i at hjælpe mennesker ind i deres egen sjælskraft, og herfra udfolde deres eget potentiale og sjælelige perspektiver rent og kraftfuldt.

Karina arbejder med kanalisering, healing, meditation, lysarbejde, regression – og har en butik røgelse og krystaller i Gammel Munkegade i Aarhus C.