Hvordan man bliver et fredfyldt bæst

Minikusus v. Kristoffer Lange
Søndag kl. 15.00 – 16.45 i Glas Lounge på 1. sal

I spirituel praksis har vi ofte fokus på at udleve sjælens fredfyldte og kærlige natur. Men spørgsmålet er, om man kan det uden også at være tydelig i sin grænsesætning? Og mine indre dæmoner, hvad med dem – skal de håndteres med fløjlshandsker? Dette er nogle af de spørgsmål, som Kristoffer Lange vil gå i dybden med i dette minikursus.

Kristoffer Lange

Foredragsholder er Kristoffer Lange, som har været aktiv i Brahma Kumaris siden 2004. Kristoffer arbejder til dagligt som pædagog. Han er kendt for at være kreativ, eksperimenterende og altid entusiastisk omkring meditation og åndelig udvikling.