Foredrag & minikurser
Krop-Sind-Ånd Helsemesse i Ceres Park Århus d. 30. sep – 2. okt 2022
To foredrag på denne side
Den Psykosomatiske Traumemodel
Foredrag v. Lars Mygind
Lørdag kl. 14.00 – 14.45 i PR Electronics Lounge – 2. sal
Bliv indviet i Den Psykosomatiske Traumemodel og integrer en ny forståelse af din krops symptomer i dit liv.
Hvad nu hvis symptomer i virkeligheden er tegn på, at din krop ønsker at hjælpe dig?
Hvad tror du i så fald, den vil hjælpe dig med?
I dette foredrag vil du høre mere om, hvordan din krop er intelligent. Hvordan den forsøger at hjælpe dig med følelsesmæssige udfordringer og hvorfor, at de fleste symptomer kommer, når der er sket noget godt i dit liv.
Du vil forlade foredraget med inspiration til at kunne undgå, lindre og afkorte sygdomsforløb
Terapeutisk tapping
Foredrag v. Lars Mygind
Søndag kl. 14.00 – 14.45 i PR Electronics Lounge – 2. sal
Hør om vejen til et lettere og friere liv med en effektiv behandlingsteknik.
Terapeutisk Tapping(også kaldet Tankefeltterapi/EFT) er en kombination af almindelig samtaleterapi og meridianstimulation, som vi kender det fra kinesisk medicin, f.eks. akupunktur. Specifikke meridianpunkter bankes let med fingrene (deraf navnet Tapping), imens du fokuserer på dit psykiske ubehag eller din fysiske smerte. Derved forløser din krop symptomet.
Du vil få inspiration til, hvordan du kan hjælpe/hele dig selv, til et liv der ikke længere er styret af traumer.
Det er så enkelt, at du kan lære at bruge metoden selv eller du kan få behandling af en terapeut.
I løbet af foredraget vil Lars demonstrere brugen af Terapeutisk Tapping på frivillige fra publikum.
Du vil forlade foredraget med en ny indsigt i, hvordan du kan opnå ro i tankerne, fred i hjertet og lethed i kroppen.
Lars Mygind
er en morsom og vidende person, som gerne bringer sig selv i spil.
Han deler sin store viden med dig, så den er letforståelig og byder spørgsmål undervejs velkomment.
Lars’ passionerede ønske er, at give det enkelte menneske mere håb, og den enkelte terapeut de bedst mulige redskaber for at skabe mirakler.