Enneagrammet: En visdomsvej til til dit sande selv

Foredrag v. Lars Neve og Patrick Hougaard Simonsen
Søndag kl. 14.00 – 14.45 i Blue Water Lounge på 1. sal

Få indblik i enneagrammets 9 udviklingsveje til dybere kontakt med dit sande selv, dine nære relationer og verden omkring dig. Du vil genkende dig selv, familie og venners type i denne underholdende gennemgang af enneagrammets 9 personligheds typer.

Enneagrammet er et kort over vores bevidsthed, der hjælper os med at finde retning og visdom på den åndelige rejse til vores sande natur, helheden og enhed med alt liv. Ved at følge Enneagrammets visdom bliver vi mindre fragmenterede, distraherede og stressede i hverdagens op- og nedture, fordi vi hviler mere i den dybe kontakt og tilhørighed til verden omkring os ud fra vores egentlige Selv.

Vi spilder masser af tid på at reagere over livet med de mentale, følelsesmæssige og instinktive mekanismer i vores enneagram type uden at overveje om det tjener vores bedste, fordi vi er blevet overidentificeret med dette livsmønster. Vi er langt mere i vores dybeste og sande Selv end denne oplevelse af at være dette ego. Vi må vågne op af vores søvngængeri og udfolde vores fri vilje, ved at engagere os i åndelige discipliner, som er særlig velegnede til at stoppe vores hamsterhjul, så vi kan træde ud af det.

Kom og hør om de 9 enneagram typers livsmønstre og udviklingsveje.

Lars Neve og Patrick Hougaard Simonsen

Lars Neve er 60 år, Cand. Theol. og har hele livet arbejdet med at forstå menneskets psykologiske og åndelige struktur. Han begyndte at meditere som 18-årig, arbejdede som astrolog og healer i 20erne, uddannende sig som teolog og arbejdede med religions dialog i 30erne, fordybede sig i kristen keltisk mystik og ledte retræter i 40erne til enneagrammet blev hans hovedpassion, som underviser og coach i nu snart 15 år.

Patrick Hougaard Simonsen har mange års erfaring indenfor undervisning og det psykiske arbejdsmiljø. Han er arbejdsmiljøkoordinator ved Specialoperationskommandoen, med speciale indenfor det psykiske. Patrick har ledt mange panelaftener omkring enneagrammet, og sætter fokus på trivsel i sin coaching.