Berøring der åbner for kontakt

Minikursus v. Maja Skau-Olsen
Lørdag kl. 16.00 – 17.45 i Glas Lounge på 1. sal

Kroppens ubevidste muskelspændinger holder ”noget” tilbage fra at blive mærket, udtrykt og delt med andre mennesker. Kom og få en smagsprøve på, hvad det kan være, du selv holder tilbage. Hvordan du kan berøre med nærvær og invitere andre til dybere kontakt med sig selv.

I denne mini workshop vil vi fokusere på at deltagerne får en lille smagsprøve på, hvordan et grundkursus i Rosenmetoden foregår.
Vi vil fortælle om sammenhængen mellem krop, åndedræt og fortrængte følelser.
Vi vil lave små øvelser og give plads til at alle får en ”mini-oplevelse” af hvor anderledes det kan føles, at være virkelig til stede i sin krop.
Når vi er i et tryg og tillidsfuldt rum, tør tillade åndedrættet at bevæge dig frit gennem kroppen, skabes kontakt til alt det du er og føler lige nu. Du oplever mere af det liv din krop rummer, og lever mere.
Der vil også være en kortere demonstration af en egentlig Rosenbehandling på en frivillig deltager.
Maximum 20 deltagere.

Maja Skau-Olsen

er oprindeligt uddannet sygeplejerske, men har haft klinik i Skanderborg som Rosenterapeut i mere end 20 år.
Hun tilbyder i samarbejde med Det danske uddannelsescenter i Rosenmetoden, forskellige kurser i Rosenmetoden i Skanderborg. Desuden underviser hun også i Rosenmetoden i udlandet, primært Østrig og Rusland.