Foredrag & minikurser
Krop-Sind-Ånd Helsemesse i Ceres Park Århus d. 1.-3. oktober 2021
Opdatering af dine koder fra stjernerne – bliv immun overfor skyggerne
Minikursus v. Marianne Lane – tilmelding stand nr. 61, deltager gebyr 50 kr
Søndag 16.00 – 17.45 i PR electronics Lounge på 2. sal
Få støtte til forløsning af
– dårlige tanker
– negativ energi
– forvirring og ubeslutsomhed
Åbning til
– tryghed og klarhed
– meningsfuldhed
– retningssans
Der er en massiv opvågning på jorden lige nu. Opvågningen gør, at vi bliver mere påvirkelige af negative energier og bevidsthed. Det at arbejde med bevidsthed omkring sjælens vej og mulighed kan give en balance, som minimere påvirkningen på en hensigtsmæssig måde.
Mange sjæle har rejst gennem kosmos i lange tider og er landet på jorden for at åbne til den gudommelige kosmiske sjæls mulige indtræden.
Alle sjæle bærer en mulighed med ind, som passer ind i de skyggemønstre, der dannes af det jordiske karma – arven.
Sjælens karma – pensum og opfyldelse – bærer en særlige gnist med ind, som kan give forløsning af skyggemønstrene og bringe balancen og bevidstheden ind i den nye verdens version.
Du modtager healing og bevidsthedsberøring i forhold til at komme ind i dit balancepunkt.
Du bliver indført i betydningen for den enkelte og det fælles hele af
– det jordiske karma
– sjælens karma
– skyggernes betydning
Sammen tager vi på en visionsrejse ind i din kontakt til dit jordiske karma – ved hjælp af sjælens karma, åbnes der for spontan forløsning af skyggerne, gennem din egen naturlige kontakt til stjernelyset.
På rejsen åbnes kontakten til det sted, som din sjæl bærer gnisten ind fra. Du får støtte til at få en oplevelse, en besked eller en gave fra det sted, som din sjæl arbejder for.
Enkelte deltagere vil kunne få en læsning af deres karmiske tema, der hvor de er nu. Læsningerne kan ellers modtages mod betaling af 300 kr på standen.
Marianne Lane
er oprindelig uddannet som ingeniør og har tidligere arbejdet som specialist og projektleder. Desuden har hun arbejdet med forskning og udvikling indenfor ingeniørvidenskab. Nu arbejder hun med bevidsthed og mennesker. Hun arbejder med at skabe forståelse for, at vi er åndelige væsner, der eksisterer som mennesker i det liv vi er i her og nu.
Hun tager udgangspunkt i den forståelse for virkeligheden, som hun har fået gennem sit liv som menneske og gennem sit tidligere arbejde. Alle kundskaber bliver brugt, herunder de indsigter og forståelser, som kommer til hende gennem inspiration og en dyb form for forståelse, som skabes i bevidstheden, når hun arbejder med at forstå den.
Marianne har altid haft et lidt specielt møde med virkeligheden. Helt fra hun var lille, har hun fornemmet energi og bevidsthed på en måde, som de fleste mennesker ikke oplever det. Hun har altid mærket, hvad mennesker følte og mente. Som barn var det ikke et let møde med verden, men igennem livet, har hun bevidst lært at balancere det at være så følsom og intuitiv.
I 2011 fik Marianne Lane en spirituel åbning, hvor hun begyndte at få indsigter og en indre åbning, som startede en udvikling, som hun beskriver som smertefuld og interessant på samme tid. Det var ikke en nem åbning, men det var aldrig kedeligt. Åbningen har samtidig gjort, at hun følte, at hun begyndte at få en dyb forståelse for, hvad det er, hun i virkeligheden har balanceret gennem hele livet.
Efter et par års udvidelse og indre oplysning begyndte Marianne at undervise i de indsigter og forståelser, som hun har fået. Hun begyndte at kanalisere spontant på et kursus og har arbejdet som kanal lige siden.
Udviklingen accelererede både indeni og udenpå igennem de første år, og i december 2013 stoppede hun med at arbejde som ingeniør for at hellige sig fuldt og helt sit nye arbejde som kanal og formidler.
Du får healing og guidede redskaber, som bærer din sjæls styrke direkte ind i dit liv. Nutidige moderne metoder, som kan bruges af enhver uanset baggrund og erfaringer. Arbejder du med bevidsthed, er der også mulighed for at få nye fif og bekræftelser.