Det spirituelle barn og den nye verden

Foredrag v. Türkan Kring
Fredag kl. 15.00 – 15.45 i erhvervssikring lounge – 1. sal

Vi lever i en ny tidsalder. Flere bliver mere bevidste om det spirituelle. Der er opstået et nyt paradigme.

Det spirituelle er næsten blevet hvermands eje og almenviden. Psykologer, læger, videnskabsfolk og mange andre faggrupper inddrager det spirituelle i deres arbejde. Videnskaben arbejder med teorier om parallelle verdener, om rumvæsner, med brugen af review remote, studier om tidligere liv og nærdødsoplevelser, om liv efter døden og at alt er energi.

Alt dette er jo meget interessant men, hvad med vores børn? Hvor er de i alt dette? Multi-diagnoser, overbelastede børnepsykiatriske afdelinger, børn der ikke trives i skolen eller i deres egen krop.Kom og hør hvad jeg tænker om energiarbejde, som kunne være en naturlig del af skolen og daginstitutionen og familiens hverdag.
Kom og hør om mine erfaringer fra mit arbejde og mit bud på fremtidens børn og det nødvendige arbejde med energi.

Türkan Kring

Jeg er sønderjyde fra Aabenraa og opvokset i en spirituel kurdisk familie. Jeg er uddannet lærer, familieterapeut og har baggrund i mange forskellige kurser i ind- og udland indenfor det spirituelle. Jeg har i mange år arbejdet med børn med særlige behov og har i en årrække også arbejdet spirituelt med børn.
På mit arbejde som lærer, har jeg gennem flere år, arbejdet med at give eleverne forskellige redskaber, så de kan regulere deres energier, og dermed at komme i balance.

Jeg tror på, at alt i livet som man giver opmærksomhed vil gro. Det gælder både det der gavner os, men også det, der bør udgås.Privat bor jeg sammen med min mand Jens og vores to hunde.