Når kroppen husker det vi vil glemme – Rosenmetoden

Foredrag v. Anja Huss og Mette Kragelund
Fredag kl. 13.00 – 13.45 i lokale Preben Elkjær i Idrættens Hus – følg de røde pile på gulvet

Mange af os går rundt med følelser, som vi ikke er helt bevidste om – de sætter os dog stadig i en stemning og påvirker vores handlinger i løbet af dagen.

Kom og oplev den type indfølende berøring, som Rosenmetoden er. Hør om, hvorfor det er muligt at gå dybt i mødet med nervesystemet med denne metode – så vi både slipper kroniske muskelspændinger og forløser undertrykte følelser.

Når vi lærer at rumme flere af vores følelser, kan det give et mere rigt og autentisk liv. Samtidig er det muligt at lindre smerter og få større fysisk bevægelighed.

Anja Huss og Mette Kragelund

er medlemmer af Foreningen af danske Rosenterapeuter og medejere af Det danske Uddannelsescenter for Rosenmetoden