Farvers indvirkning på rum, krop og sind

Foredrag v. Chila Yunai
Lørdag kl. 13.00 – 13.45 i lokale Gunnar Nu 1 – følg de røde pile på gulvet

Hør om, hvordan du med farver kan få rum, krop og sjæl i balance

Farver påvirker os fysisk og psykisk, og farver giver stemning til vores rum. Den rette farve og farvesammensætning kan afbalancere vores rum, krop og sind og give os velvære og helse. Derfor har det stor betydning, hvilke farver vi vælger og omgiver os med.

Med udgangspunkt i holistisk farvelære, som er baseret på vestlig filosofi, naturvidenskab og psykologi, kan du høre om, hvordan farver påvirker din krop og dit sind, og hvilken stemning de enkelte farver giver dit rum. Du kan også høre om, hvad farver fortæller om din personlighed og hjem.

Chila Yunai

Jeg er uddannet holistisk farverådgiver, arkitekt og clairvoyant.

Farvesans er evnen til at opfatte farver med kroppen som sanseapparat, og vores evne til at forstå, anvende og sammensætte farver på et dybere plan. Min farvesans har jeg forfinet gennem livet, og brugt professionelt de seneste år.

Min farverådgivning er individuel og tager udgangspunkt i problemstillinger af fysisk, psykisk eller rumlig karakter. Jeg arbejder altid med udgangspunkt i mine klienters personlige sjælsfarve og farvebehov (og personlige stil, hvis der er tale om indretning). For vi føler os alle tiltrukket af farver, som vi kan identificere os med, og af farver, som understøtter vores udvikling eller livssituation