Foredrag & minikurser
Krop-Sind-Ånd Helsemesse i Brøndby Hallen d. 2. – 4. februar 2024
Spis dig rask – et oplæg om antiage på celleplan
Foredrag v. Christina Rose
Fredag kl. 15.00 – 15.45 i lokale Gunnar Nu 2 – følg de røde pile på gulvet
Foredraget vil give dig som tilhører et indblik i, hvordan din krop påvirkes af alt hvad du gør og ikke gør.
Hvordan din krop er afhængig af de rette komponenter af næring for at kunne fungere og at skavanker, smerter og sygdom er kroppen der råber på din opmærksomhed. Du kan med fordel arbejde med antiage på de indre linjer, på helt naturlig vis, og udskyde din ældningsproces og dermed sygdom. Sidegevinsten er, at det kan ses på ydersiden også og mærkes via øget overskud og glæde.
Christina Rose
Jeg hedder Christina Rose og er uddannet healthmentor i funktionel medicin, yogalærer, massør og master i positiv psykologi. Så en holistisk kropsnørd.
Jeg arbejder dagligt som behandler med 1:1 klienter fysisk eller online og har løbende online forløb igang med grupper af klienter, ligesom jeg underviser i yoga på hold og i firmaaftaler.
Jeg motiveres af at ændre menneskers liv til det bedre. Jeg løftes af at se klienter, blive fri for medicin og opleve større livsglæde.