Om at vandre fra Danmark til Santiago

Foredrag v. Gitta Bechshøft
Fredag kl. 11.00 – 11.45 i lokale Gunnar Nu 1 – følg de røde pile på gulvet

I 2005 vandrede jeg 3.500 km. fra Danmark til Santiago i Spanien. Turen varede 6 måneder.
Jeg fortæller, hvordan jeg forberedte min vandring, om logistikken og om nogle af de oplevelser, jeg havde undervejs.

Jeg vil gerne inspirere andre til at gøre deres drøm til virkelighed, men også forholde mig til de overvejelser, en sådan beslutning uundgåeligt afstedkommer – både hos den, der begiver sig på vej, men også hos dem, der bliver derhjemme.

Gitta Bechshøft

er født i København i 1945. Har siden 2015 boet i Rørvig, Odsherred. Jeg har arbejdet som autoriseret turistguide i både Danmark og Israel, og har været indehaver og initiativtager til et lille byvandringsfirma: Copenhagen Walking Tours.

Jeg har vandret i Europa i mange år, og har holdt kultur-baserede foredrag siden 2005. Jeg er forfatter og boganmelder. Jeg taler dansk, engelsk, tysk (forståeligt) fransk (forståeligt) og hebraisk. Jeg læser og forstår en del italiensk.