Dans dig emotionelt fri (Storydancing®)

Workshop v. Hanna Snorradóttir
Fredag kl. 17.00 – 17.45 i Lokale Preben Elkjær

Vi danser Livets Træ i den nordiske mytologi. Livets Træ forbinder alle ni verdener/dimensioner i den nordiske mytologi. Det repræsenterer forbundetheden mellem menneske og natur og balancen i livet.

På denne workshop arbejder vi med at afbalancere de såkaldte maskuline og feminine sider i os, symboliseret ved ørnen og slangen. Vi udforsker skyggeaspekterne i disse sider og hvordan de kan bringes til heling og balance.

Workshoppen indledes med fortællingen om Livets Træ, som du spejler dit eget liv i.
Vi danser mytens vigtigste symboler. Her kan du kan forløse emotionelle spændinger og danse dig til glæde, vitalitet og frihed.

Hanna Snorradóttir

er den anmelderroste forfatter til bogen ‘Nordisk Gudindekraft i solhjulets myter’.

Bogen er en hyldest til kvindekraften i harmoni med mandekraften. Bogen opfordrer til en bæredygtig behandling af Moder Jord og et liv i ægte kærlighed.

Hanna er historiefortæller og uddanner fremtidens nordiske visdomsfortællere og rituelle dansere.
Hanna afholder Storydancing® retreats, hvor vi gennem naturforbindelse, mytevisdom, dans og shamanisme åbner op for vores spirituelle potentiale.