Foredrag & minikurser
Krop-Sind-Ånd Helsemesse i Brøndby Hallen d. 31. januar – 2. februar 2020
Søvnstarteren – førstehjælpskurset til din søvn
Foredrag v. Heidi Jørgensen
Søndag kl. 13.00 – 13.45 i Gunnar Nu 2 – følg de røde pile på gulvet
Hvordan står det til med din søvn? Få essentiel viden om søvn fra en søvnvejleder. Hør hvorfor søvnen er så utrolig vigtig for vores krop og hjerne. Få også gode råd og enkel vejledning til, hvad du selv kan gøre for at sikre dig en god nats søvn.
Søvnen er fundamentet for vores helbred og energi. Vi er født med evnen til at sove. Søvnen sørger for at krop og hjerne genopbygges og fungerer så optimalt som muligt dag efter dag – hvis altså der er både kvalitet og kvantitet i vores søvn.
Undersøgelser viser, at det står sløjt til med danskernes søvn. Ja, det går faktisk den gale vej og det er jo helt godnat!
Aldrig har vi sovet så lidt og så dårligt! Søvnen trænger simpelthen til førstehjælp! Men skal vi pege fingre ad den moderne livsstil? Skal vi se på vores egen adfærd omkring søvnen i et hyperaktivt samfund? Hvordan påvirker vi søvnen med vores tanker? Kan vi holde os selv fanget i søvnløshed og hvordan kommer vi ud af den onde cirkel?
Få svar på disse og egne spørgsmål og bliv “rigtig klog” på søvn i dette minikursus.
Heidi Jørgensen
er på en mission om at få danskerne til at sove bedre. Det gør hun både ved at holde foredrag rundtom i landet og ved at vejlede folk ud af søvnløshed gennem effektive, skræddersyede forløb. Med en baggrund i medieforskning og en uddannelse som søvnvejleder, arbejder hun med anerkendte metoder og sætter søvnen i et hyperaktivt samfund på dagsordenen.