Fornuften tilbage i hudplejen

Foredrag v. Helle Forum
Fredag kl. 13.00 – 13.45 i lokale Gunnar Nu 3 – følg de røde pile på gulvet

I mange år har vi hørt, at vi skal behandle huden med først det ene og så med det andet for at holde den pæn og “ungdommelig”.

Men en ny og enklere sandhed er ved at tegne sig.

Vi ved i dag, at der kan være en forbindelse mellem tarm og hud (”gut-skin axis”), så ubalancer eller lidelser i huden kan være forårsaget af tilstande i tarmens mikrobiom – og at vi ved at gøre noget godt for vores gode hudbakterier kan styrke hudens balance og sunde funktion, så den både føles rar at være i og pæn at se på.

Foredraget tager sit udgangspunkt i hudens mikrobiom, men der gennemgås også nogle mere generelle ”bakterielle grundbegreber”, som er relevante for at forstå centrale sammenhænge.

Helle Forum

er forfatter til bogen ”Probiotika, en guide til dine gode bakterier”, der fortæller om bakteriernes univers baseret på den seneste forskning. Hun formidler med begejstring et stort emne på en grundig, men let forståelig måde. Kom og lyt med, hvis du vil vide mere om dine gode bakterier og deres betydning for din sundhed og dit velvære.