Foredrag & minikurser
Krop-Sind-Ånd Helsemesse i Brøndby Hallen d. 31. januar – 2. februar 2020
Jord-akupunktur – vejen til større harmoni og balance
Foredrag v. Helle Mariann Nielsen
Lørdag kl. 15.00 – 15.45 i Gunnar Nu 3 – følg de røde pile på gulvet
Alle steder på jorden har en historie, hvad er der sket gennem tiderne? På negative steder er den vital-energi, vi skal bruge for at leve og arbejde alt for lav. Jeg gør dig klogere på hvad der kan gøres for at optimere energien.
Et foredrag om hvordan jeg arbejder med at lokalisere, neutralisere og rense skadelige jordstråler og negative energier der er dybt forankret i jorden, og hvordan disse med jord-akupunktur kan bringes tilbage til den oprindelige harmoniske naturtilstand, så vi mennesker kan leve et sundt liv med bedre helbred, bedre søvn , bedre koncentration, mere energi , større livsglæde og større succes.
I alle bygninger findes vitale kraftpunkter der påvirker vores liv. Disse kraftpunkter bør have en høj energi, i mange bygninger er denne energi alt for lav – også det kan der gøres noget ved.
Helle Mariann Nielsen
er uddannet Indretningsarkitekt, Farvekonsulent, Master i Feng Shui og Tao Geomanti for private og virksomheder, på uddannelser i Danmark, Tyskland og Sri Lanka.
Geomanti er arbejdet med rensning af energier i huse og energier der er dybt forankret i jorden, og som har stor betydning for vores liv, sundhed, succes.
Hver enkelt af mine Feng Shui konsultationer er individuelle, jeg har stor respekt for det enkelte hjem og det enkelte menneske. Jeg presser ikke løsninger ned over hovedet på dig, men jeg vil gerne rykke dig. Sammen finder vi den løsning der er rigtig for dig, dit hjem, din virksomhed og dit liv.