Foredrag & minikurser
Krop-Sind-Ånd Helsemesse i Brøndby Hallen d. 30. januar – 1. februar 2026

Karmahealing – miniworkshop med healingsmeditation
Foredrag v. Julie Knub
Søndag kl. 17.00 – 17.45 i VIP Lounge på 1. sal – følg de røde pile på gulvet
Få en forståelse af hvordan din karma, dine tidligere liv, påvirker dig og dit nuværende liv og hvordan du let kan lære at ændre det for at leve et liv i resonans med din sjæl. Workshoppen indeholder en healingsmeditation, hvor du bliver guidet igennem en karmahealing og afslutningsvist får genintegreret dine sjælspotentialer.
Meditationserfaring er en fordel, men ikke en forudsætning for deltagelse.
Julie Knub
Jeg har været i kontakt med den åndelige verden hele mit liv, og siden jeg var barn, har jeg kunnet se mine tidligere liv. I dag arbejder jeg med healing, clairvoyance, sjælsintegration og regressionsterapi, samt holder kurser og foredrag.
Jeg tror på at jo mere vi husker hvem vi er på sjælsplan, jo mere bliver vi hele som mennesker her på jorden.