Foredrag & minikurser
Krop-Sind-Ånd Helsemesse i Brøndby Hallen d. 30. januar – 1. februar 2026

Astrologi – valg i år 2026
Foredrag v. Kaj Larsen
Lørdag kl. 11.00 – 11.45 i VIP Lounge på 1. sal – følg de røde pile på gulvet
Vil Danmark have folkestyre igen?
Er den danske befolkning klar til at vælge fred, frihed, selvstændighed og næstekærlighed – eller vil befolkningen fortsætte med, at enkeltpersoner styrer landet med magt, penge, frygt og lovløshed, som vi har oplevet det i 2019 og især fra 2020 og frem til valget, som forventes at komme i juni 2026?
Vi ser på, hvordan Uranus vil påvirke os alle i løbet af sommeren 2026 med pludselige forandringer, og disse forandringer kan vi allerede nu godt begynde at glæde os til.
Det er ikke længere et spørgsmål om, hvorvidt der kommer fred på Jorden, men hvilken dato alle de krigeriske ledere, som styrer befolkningerne ved indgangen til 2026, bliver fravalgt.
Vi sætter i foredraget fokus på landes forandringer. Vi har meget at se frem til i løbet af 2026 og 2027 – der kommer mange forandringer på Jorden. Der kommer også mange forandringer i Danmark, så vi kan godt skubbe alle de frygtskabende personer væk og glæde os til alle de positive forandringer.
Vi har alle et valg – vi er alle vigtige mennesker i denne forandringsproces.
Kaj Larsen
Interessen for astrologi begyndte så småt i 1990. Efter forskellige spirituelle oplevelser valgte han en astrologiuddannelse. Kaj blev færdig som Terapeutisk astrolog i Aarhus i sommeren 1997.
Fra år 2010 til år 2019 underviste Kaj i astrologi igennem forskellige oplysningsforbund. Fra år 2019 til år 2022 udgav han 5 astrologibøger og et sæt astrologi kortspil.Både bøger og kort indeholder planeten Chiron, og dens energi får en afgørende betydning for vores spirituelle videreudvikling i Vandmandens tidsalder.
Chiron-energien har at gøre med vores spirituelle kommunikationskanal, og mange vil opleve en forøget spirituel interesse i de kommende år. Mange vil opleve, at de har denne spirituelle interesse, som et mål for dette liv.