Foredrag & minikurser
Krop-Sind-Ånd Helsemesse i Brøndby Hallen d. 3. – 5. februar 2023

Healingsmassage – fra kaos til helhed
Foredrag v. Leif Nykilde
Lørdag kl. 14.00 – 14.45 i lokale Preben Elkjær – følg de røde pile på gulvet
I en tid hvor vi konstant skal være udadvendte, være opmærksomme på andres behov og sørge for at vi passer ind i en ramme som er forhåndsdefineret, kan det være svært at bevare kontakten til sig selv. Hovedet tager over og vi forsøger at tænke os til mulige løsninger uden at lytte til kroppens signaler.
Healingsmassagen kan få os fra kaos til helhed. Det er en af de mest helhedsskabende massager der findes. På én gang afspændende og samlende. Hele kroppen får mulighed for, at drage et forløsende suk og slippe spændinger, traumer og blokeringer.
En uddannelse i Healingsmassage er meget mere end bare at lære en færdighed. Det er en investering i dig selv – en mulighed for en indre personlig udviklingsrejse. En rejse som, når den først er sat i gang, kan ændre dit liv.
I dette foredrag vil jeg fortælle om Healingsmassagen og hvad den kan. Jeg vil også fortælle om “Nykilde Kurser og Behandlinger” og vores kurser og uddannelse i Healingsmassage.
Leif Nykilde
er sammen med Kirsten F. Nykilde indehaver af “Nykilde Kurser og Behandlinger” på Sydfyn.
Healings- og Samtaleterapeut RAB, uddannet fra Kursuscentret Kilden, Valby.
– og fremfor alt menneske med mere end 63 års erfaring.