Foredrag & minikurser
Krop-Sind-Ånd Helsemesse i Brøndby Hallen d. 3. – 5. februar 2023

Støt dit kæledyr med æteriske olier – på dyrets præmisser
Foredrag v. Malene Vinzenzi
Søndag kl. 14.00 – 14.45 i lokale Gunnar Nu 1 – følg de røde pile på gulvet
Vil du gerne hjælpe din hund eller kat, med f.eks. uro, nervøsitet, frygt, angst?
Eller måske er der brug for, at mildne led og muskelsmerter, hjælpe maven på gled, eller blot at styrke immunforsvaret? Æteriske olier er ikke et vidundermiddel, men brugt rigtig, kan de virkelig hjælpe med både de nævnte eksempler og meget mere. På dette foredrag, fortæller jeg om: – Hvordan du lader dyret være med til at vælge olier – Hvordan du kan sikre at du virkelig også hjælper – og ikke belaster – med olierne – Et par konkrete olie tips til specifikke udfordringer Jeg kommer også ind på et par gode tips i tilgange til dyret, som ikke nødvendigvis er olierelateret. OBS: Når du bruger æteriske olier til dyr, er det super vigtigt at det er 100% rene olier, da de ellers kan have den modsatte effekt af, hvad du ønsker. Sørg derfor for at tjekke firmaet ud, som du benytter, eller køb olierne igennem en som du stoler på, har sat sig godt og grundigt ind i produktet. Når du diffuserer olier i rummet, hvor dyr også opholder sig, så sørg for at de kan forlade rummet, når/hvis det bliver for meget. Har du et dyr i bur, så husk at dyret ikke kan komme væk, så her skal du vise ekstra hensyn, samt sætte dig ind i hvilke olier, dyret evt ikke kan tåle. Det er også vigtigt at diffuseren står højt og ikke i nærheden af gulvet.Malene Vinzenzi
har siden 2013, udforsket de æteriske olier – både privat og professionelt.
I 1995 blev hun uddannet som Aura-Soma Farveterapeut, og sidenhen blev Healing, Clairvoyance og afdødekontakt tilføjet. I klinikken tilbyder Malene en unik kombination af personlig vejledning, clairvoyance, healing og æteriske olier, som især kvinder der fx ønsker at slippe stress, og leve et mere harmonisk liv, hvor der er balance imellem egne og andres behov, har stort udbytte af. Malene tilbyder ligeledes vejledning og undervisning indenfor anvendelsen af æteriske olier, samt særligt tilrettelagt Business Mentoring forløb, for dem der ønsker at afklare hvorvidt de æteriske olier skal være deres levevej / en del af deres levevej. I 2021-22 er klinikken blevet udvidet med et Ignatius krystalbad, og Japansk Liftening. Malene har Klinik Malene i Kbh., og kommer dertil rundt i hele landet med formidling og undervisning.