Foredrag & minikurser
Krop-Sind-Ånd Helsemesse i Brøndby Hallen d. 31. januar – 2. februar 2025
Farvel til Smerter – Konkrete Øvelser til Nakke, Skuldre og Hoved
Foredrag v. Marie Vester Brændstrup
Søndag kl. 15.00 – 15.45 i lokale Allan Simonsen i Idrættens Hus – følg de røde pile på gulvet
Deltag i Kropsterapistens foredrag og lær effektive teknikker, der kan lindre smerter i nakke, skuldre og hoved – nemt og hurtigt derhjemme! Jeg guider dig gennem enkle tryk- og releaseøvelser, akupressur og meridianbanetryk, der hjælper med at frigøre spændinger og skabe balance i kroppen.
Dette foredrag er for dig, der ønsker konkrete redskaber til at tage kontrol over dine smerter, uanset om du er plaget af stress, arbejdsrelaterede spændinger eller blot vil give din krop mere ro og velvære. Kom og oplev, hvordan små ændringer kan gøre en stor forskel i din hverdag!
Tager gerne aktuelle problematikker op.
Marie Vester Brændstrup
er 40 år, gift med Martin og mor til tre piger på 7, 9 og 11 år. Hun er tidligere skolelærer med 10 års erfaring, men har gennem de seneste 7-8 år været selvstændig som ejer af Kropsterapisten i Brøndby.
Marie er Master Akupunktør og Kropsterapeut og leder af Kropsterapistuddannelsen, hvor hun underviser og inspirerer kommende terapeuter. Med mere end 8 års erfaring som underviser på kurser og uddannelser inden for akupunktur, zoneterapi, kraniosakralterapi, cupping og akupressur brænder Marie for at formidle sin viden videre.
Hendes mission er at hjælpe andre med at finde balance, velvære og frihed fra smerter – og hun elsker at dele konkrete redskaber, der gør en forskel i hverdagen.