Foredrag & minikurser
Krop-Sind-Ånd Helsemesse i Brøndby Hallen d. 31. januar – 2. februar 2020
Introduktion til ansigtslæsning
Foredrag v. Nanja Kreutz
Fredag kl. 15.00 – 15.45 i Gunnar Nu 1 – følg de røde pile på gulvet
Gå ikke glip af denne mulighed for at få et indblik i, hvad vores ansigt fortæller os.
Hvad vil du få ud af det?
– Få et indblik i betydningen af nogle af de ansigtsudtryk, vi alle laver hver dag. Hvad fortæller de om vores følelser.
– Få indblik i betydningen af nogle af de karaktertræk vi har i ansigtet.
– Hvad fortæller de om vores personlighed. Hvad fortæller de om de mønstre, der der styrer os i hverdagen.
Vaner kan være med til at fastlåse os i en bestemt handlemåde eller tanke. Ved at blive mere bevidst om disse, kan vi blive mere fri i vores valg og udnytte vores fulde potentiale.
Gennem visning af billeder af forskellige ansigter og små øvelser, vil du få et indblik i, hvordan du kan se på dit eget ansigt på en ny måde.
Få en større forståelse for personerne i din familie, på arbejdet, i din omgangskreds.
Nanja Kreutz
har siden 2012 studeret forskellige former for ansigtslæsning – især kinesisk ansigtslæsning. Ansigtslæsningen bruger hun til at coache klienter for at hjælpe dem med bl.a. at finde deres fulde potentiale og give inspiration til, hvordan man kan arbejde med sine udfordringer for at komme i bedre balance. Hun bruger også heste som et redskab i forbindelse med coaching og har arbejdet med frihedsdressur siden 2006. Hun er medforfatter til bogen Forbindelsen, som udkom i foråret 2018. Derudover er hun healer (shamanistisk) og underviser i Zhineng Qigong.