Skriv fra Hjertet – en vej fra frygt til frihed

Foredrag v. Signe Tang
Fredag kl. 12.00 – 12.45 i lokale Preben Elkjær i Idrættens Hus – følg de røde pile på gulvet

Kan ord forandre liv?

Svaret er JA! I dette foredrag tager jeg dig med ind i essensen af min bog “SKRIV FRA HJERTET – en vej fra frygt til frihed”. Vi dykker ned i bogens vigtige pointer om, hvordan bevidste ord og brevskrivning kan bruges som en kraftfuld vej til selvindsigt, heling og transformation.

Foredraget kombinerer inspirerende fortællinger med praktiske elementer, når jeg guider dig gennem en af de 20 skriveøvelser fra bogen, som har potentiale til at være livsforandrende. Du får mulighed for selv at mærke kvaliteten i at skrive fra hjertet – et magisk rum, hvor ord bliver til broer, der fører dig til nærvær, mod og mening.

Udbytte af foredraget:

– Du får indsigt i, hvordan skrivning kan bruges som et redskab til personlig og spirituel vækst, og får en smagsprøve på, hvordan en bevidst skrivepraksis kan skabe dyb forbindelse til din indre visdom.

– Gennem konkrete skriveøvelser, du kan tage med hjem og bruge i din hverdag, inspireres du til at starte eller fordybe din egen skrivepraksis.

Foredraget er for dig, der længes efter at skabe større frihed og autentisk forbindelse i dit liv – uanset om du er erfaren skribent eller blot nysgerrig på at komme i gang med at skrive fra dit hjerte.

Signe Tang

Forfatter og formidler af forvandlende ord

Signe er forfatter til bogen “SKRIV FRA HJERTET – en vej fra frygt til frihed”, der udforsker skrivningens kraft som en vej til selvindsigt, heling og frihed. Hun går forrest med egne sårbare fortællinger, der vækker inspiration og mod hos sine læsere og deltagere.

Med en baggrund som yogalærer, clairvoyant, meditationslærer og coach har Signe opbygget et kraftfuldt fundament, der understøtter hendes forfatterskab og virke som foredragsholder og underviser. I naturskønne omgivelser faciliterer hun skrivekurser og mentorforløb på eget retrætested på Mols, hvor hun guider mennesker til at finde deres autentiske stemme gennem ordets og hjertets transformerende kraft.

Signe deler generøst ud af sin egen rejse fra angst til frihed og kombinerer dyb refleksion med konkrete øvelser, der hjælper deltagerne til at skabe dybere forbindelse til sig selv og livet.