Kom ind i hændernes univers

Foredrag v. Sofie Thaagaard Hyllested
Fredag kl. 13.00 – 13.45 i lokale Preben Elkjær – følg de røde pile på gulvet

Bliv klogere på dine egne hænder, og find ud af hvorfor en visdom, der startede for 3000 år siden i Kina og Indien stadig er relevant i dagens Danmark, og hvad du kan bruge viden om dine hænder til.

I dette foredrag vil du lære om de forskellige håndtyper, fingre og de grundlæggende linjer, som har betydning for din personlighed, og du vil derfor uden tvivl bliv klogere på dig selv og måske også din sidemand.

Sofie Thaagaard Hyllested

bevæger sig både i den spirituelle, alternative og åndelige verden, men er samtidig forankret i den videnskabelige, jordnære og praktiske hverdag, da hun til daglig arbejder på Aalborg Universitet i København med projektledelse og økonomiadministration, men har samtidig sin egen virksomhed med håndanalyse, healing og clairvoyance og er en aktiv del af at arbejde for at skabe bedre vilkår for komplementær behandling i Danmark, da hun er med i bestyrelsen i Healer-Ringen, som er en brancheforening for alle healere i Danmark.