Foredrag & minikurser
Krop-Sind-Ånd Helsemesse i Brøndby Hallen d. 31. januar – 2. februar 2020

Engle-Bevidsthed
Foredrag v. Sonja Ohlsson
Lørdag kl. 13.00 – 13.45 i VIP Lounge 1. sal – følg de røde pile på gulvet
Som deltager vil jeg opleve håb og inspiration til min meditation og til at gøre en forskel i verden. Verden kalder på engle for håb og styrke i disse skiftende og udfordrende tider med bl.a. klimakrise.
Hvordan besvarer vi bedst dette kald? – Samtale og meditationer om vores forhold til naturen, hinanden og vores indre engel.
Sonja Ohlsson
er meditationslærer samt daglig leder i Brahma Kumaris’ danske meditationscenter. Hun har som frivillig undervist medarbejdere i bl.a. virksomheder og universiteter internationalt i positiv tænkning, stresshåndtering, selvudvikling og meditation. Brahma Kumaris har eksisteret i Danmark siden 1984 og er en verdensomspændende spirituel organisation og NGO spredt over 110 lande – et åndeligt verdensuniversitet – med meditation i fokus.
I 2009 var Sonja med til at udvikle Brahma Kumaris Environment Initiative med henblik på at imødekomme behovet for en højere miljøbevidsthed i Brahma Kumaris samt tilføje den indre dimension til drøftelserne på FN’s klima- og biodiversitet konferencer.