Foredrag & minikurser
Krop-Sind-Ånd Helsemesse i Brøndby Hallen d. 2. – 4. februar 2024
Skalarfelt terapi styrker kroppens evne til at heale og regenerere sig selv
Foredrag v. Steen Ingwersen
Lørdag kl. 17.00 – 17.45 i lokale Gunnar Nu1 – følg de røde pile på gulvet
Skalarfelter er kraftfelter, som harmoniserer og stimulerer kroppen til at heale sig selv.
Det første danske center, som tilbyder skalarfelt-terapi, er nu åbnet i København og vi har set markante effekter på mennesker med en række fysiske og psykiske udfordringer.
Foredraget vil beskrive nærmere, hvordan skalarfelter dannes og virker, hvordan en session forløber og give eksempler på effekter, vi har set. Desuden gives et bud på, hvordan vi kan forstå virkningerne af skalarfelter ud fra en spirituel kosmologi og hvordan den moderne lægevidenskab kan nærme sig en forståelse af denne og andre komplementære terapier.
Steen Ingwersen
har en baggrund som civilingeniør med biokemi som speciale. Han har erfaring med klinisk biokemi og klinisk fysiologi og har arbejdet mere end 35 år med udvikling af lægemidler.
Parallelt med det har han interesseret sig for komplementær medicin og moderne ikke-konventionel naturvidenskab. Han er nu partner i head of science i Quantum Healing Center i København.