Foredrag & minikurser
Krop-Sind-Ånd Helsemesse i Brøndby Hallen d. 31. januar – 2. februar 2020
Fuld frihed på trods af din fortid – minikursus
Minikursus v. Izabella Taramanaya og Timiann Melissa Olsen
Søndag kl. 16.00 – 17.45 i Konference 1. sal – følg de røde pile på gulvet
Her kan du få en større forståelse for, hvorfor det måske stadig ikke er lykkedes dig at gøre dig helt fri af din smertefulde fortid, til trods for at du føler du har arbejde meget med den. Du vil få en smagsprøve på tilstanden af fuldstændig frihed.
Kom og hør Izabella’s beretning om at leve med effekterne af overgreb og vold, selv mange år efter det er ophørt og hvordan hun fik hjælp til at frigøre sig fra fortidens åg, hvor mange lag hun skulle igennem og hvorfor man aldrig skal give op før man er i mål.
Timiann vil dele sine erfaringer om hvorfor det ikke altid lykkes folk at komme helt fri og hvordan det er muligt forholdsvis hurtigt og effektivt, at få ryddet op i fortiden på alle plan, så det er muligt at møde livet fra et nyt udgangspunkt af frihed.
Izabella Taramanaya
Efter at være gået ned med stress 3 gange valgte Izabella for 9 år siden at blive selvstændig og har siden arbejdet som quantum healer, certificeret coach og underviser. For 2 år siden dukkende endelig den aller dybeste hemmelighed frem som hendes krop bar på. Det kickstartede en intensiv healingsproces og efter at have mærket hvor meget hendes ubearbejdede historie har holdt hende tilbage, har hun valgt at dele sine erfaringer for at hjælpe andre kvinder hen til et sted hvor de også kan mærke friheden i deres liv og historie.
Timiann Melissa Olsen
har over 20 års erfaring som healer, coach og terapeut. Hun arbejder ofte med kvinder, som har været udsat for psykiske og fysiske overgreb eller som bærer andre traumatiske oplevelser, og som oplever at effekten af disse oplevelser saboterer deres liv. Det er ofte kvinder som kommer med meget lys og som har en masse at byde på. Timiann brænder for at hjælpe disse kvinder til frihed, så de endelig kan folde sig ud i al deres kraft.