Foredrag & minikurser
Krop-Sind-Ånd Helsemesse i Brøndby Hallen d. 31. januar- 2. februar 2020
Sådan får og modtager du hjælp fra dine engle
Foredrag v. Tove Lucka
Søndag kl. 15.00 – 15.45 i VIP Lounge på 1. sal – følg de røde pile på gulvet
Lær at lytte til og modtage dine engles hjælp og få et lettere liv med mere af det, du ønsker.
Dine engle og guider er hele tiden omkring dig og de gør, hvad de kan for at hjælpe dig og vise dig den mest optimale vej igennem dit liv.
Du kan til hver en tid tale med dem og bede dem om hjælp, så de kan være der for dig, hjælpe dig, tale til dig, vise dig vejen. Udfordringen er at høre og se, hvad det er dine engle og guider viser og siger til dig – og ikke mindst at følge det.
Du vil bl.a. møde en af dine engle, få redskaber til at høre og se, hvad det er dine engle viser og siger til dig, viden om hvem englene er mm
Det er det, du vil få redskaber til at blive bedre til ved dette foredrag, hvor du også vil høre om, hvem englene er, og hvor de “bor”.
Tove Lucka
har siden 1992 arbejdet som professionel clairvoyant og healer og har gennem årene, foruden private konsultationer, kanaliseret og skrevet flere bøger om spirituelle emner, skabt guidede meditationer og været brevkasseredaktør siden 2010 på ugebladet Søndag. Hendes seneste udgivelse er bestseller kortene “Divine Guidance”, som er kanaliserede englekort med selvhjælp til din personlige udvikling.
Tove Lucka underviser i meditation og emner indenfor den spirituelle verden og har tillige siden 1996 holdt foredrag, workshops, kurser og uddannelse. Hun er leder af Spirituelt Uddannelsescenter, Clairvoyancevejleder Skolen og Skolen for Proceshealing, som uddanner professionelle clairvoyante og healere.
Tove Lucka er kendt som Tove Kofoed fra sin deltagelse i alle tre sæsoner af TV-dokumentaren ”Fornemmelse for mord” og for sin deltagelse i andre TV- og radioudsendelser samt interviews i forskellige medier.