Foredrag & minikurser
Krop-Sind-Ånd Helsemesse i Brøndby Hallen d. 8. – 10. april 2022
Fra forkert til bogstaver…
Foredrag v. Zafir Bæk
Fredag kl. 14.00 – 14.45 i lokale Preben Elkjær – følg de røde pile på gulvet
“Alle skal også bare have diagnoser idag” – et af de der udsagn, jeg hører ofte.
Som senudredt ADHD’er, har jeg skrevet meget om netop det udsagn. Jeg har debateret omkring det. Mit liv har været præget af begge dele, både at være forkert og det, ikke at være forkert, men at være “en af dem med bogstaver”. Jeg vil give lytteren oplevelsen af, at “forkert” er et svært udgangspunkt, til at opbygge selvværd. At det kan give mange bump på vejen i livet – men at lære at være venner med sit handicap, kan skabe en hverdag, med kærlighed, venskab, selvværd og at nå sine mål.
Zafir Bæk
43 år gammel. Mor til Idun på 18 år og specialmor til Frigg – skøn og dejlig særlig bandit på 11 år.
Hun er vokset op i København i 80’erne, hvor piger ikke havde bogstaver. Fraskilt, efter et 18 år langt voldeligt forhold. Medejer og medstifter af RestfulBlanket.
Debattør, skribent og iværksætter.