Foredrag & minikurser
Mystikkens Univers i Østerbrohuset 5. – 7. november 2021
Styrk intuitionen – din indre guide
Foredrag v. Annalise Stourup de Molade
Søndag kl. 14.00 – 14.45 i Lokale 4 – 1. sal
Intuitionen er en genial og ubegrænset indre guide, der kan fortælle os, hvad der er det optimale at gøre i enhver situation. Når vi bevidst vælger at spørge og lytte til intuitionen, vil vi opleve at blive ført til de rette steder, muligheder, oplysninger, mennesker – at få adgang til ubegrænset kreativitet og al den hjælp vi har brug for til at føre vores dybeste drømme og potentialer ud i livet. Det bliver som en eventyrlig dans med livet, hvor alt går op i en større enhed. Og den intuitive evne findes i os alle – og kan optrænes. Foredrag, dialog og øvelser.
Intuitiv Life-Coach Annalise Stourup de Molade
Annalise Stourup de Molade
Psykospirituel Life-Coach, psykoterapeut, healer og underviser
I 1999 startede jeg min virksomhed Hjertets Vej, hvor jeg arbejder med personlig
udvikling og vækst, via Life-Coaching, psykoterapi, fordybelse, regression og
healing for individuelle, par og grupper samt med foredrag og undervisning.Jeg er bl.a. uddannet Life-Coach, vejleder i livskunst, en bred psykoterapeutisk Coach-uddannelse fra Alfa-Omega Instituttet v/Anne-Grete Hav Hermansen. Jeg er trænet
hos Juan Nunez del Prado (se bogen Inkamestrenes arv) i Inka-indianernes energi-arbejde og hos Alberto Villoldo (forf. til bl.a. Shamanens visdom, Sundhed indefra og Sjælehentning) i Shamanistisk healing & Rådgivning på Healing the Light Body School.Og har siden 1989 været i gang med terapi, træning og uddannelse samt deltaget
på talrige terapi- og healingskurser, bl.a. mange lydhealingskurser, hos dygtige lærere, terapeuter, vise mænd og kvinder fra ind- og udland. Jeg er uddannet ernæringsterapeut og har læst homøopatisk medicin. Tidligere arbejdede jeg i en bank.Udover kurser, uddannelse m.v. henter jeg til stadighed inspiration, healing og
indsigt i naturen, i meditation, fra bøger, rejser, musik og kunst. Og vigtigst af alt
gennem den læreproces som selve livet er.Jeg har altid elsket at synge og danse og har deltaget i mange kurser i intuitiv brug
af stemme og krop, lydhealing og overtonesang, shamanistisk dans og sang.
Ud fra mine erfaringer og intuition har jeg udviklet “Dansen med livet” – intuitiv
følelsesforløsende bevægelse/dans – lyd/sang.Jeg holder foredrag og kurser og arrangerer spirituelle Healings-rejser, bl.a. til De Bosniske
Pyramider. Foredrag og undervisning kan også aftales, fx “Sjælens udvikling gennem liv
og mellemliv”, “Gør drømmen til virkelighed”, “Lykken er et valg”, “Girafsprog”.