Foredrag & minikurser
Mystikkens Univers i Østerbrohuset 5. – 7. november 2021
Kærlighed er svaret, målet og midlet – til at få et bedre liv
Foredrag v. Annalise Stourup de Molade
Fredag kl. 13.00 – 13.45 i Lokale 1 – Stuen
Til at få et bedre – et vidunderligt liv med gode forhold til dig selv og andre – et godt helbred o.s.v. Vi er opvokset med næstekærligheds-budet : ”du skal elske din næste som dig selv”. Ofte bliver de sidste 3 ord ”som dig selv” dog glemt og vi lærer, at det er prisværdigt at ofre sig for andre, ikke at være selviske, egoistiske o.s.v. Problemet er bare, at hvis vi ikke elsker os selv, så kan vi heller ikke ubetinget elske andre. Og ægte kærlighed er ubetinget kærlighed. Så ved at tage fat ved roden, elske og ære dig selv, kan du også elske andre. Og det bedste ved at starte med dig selv er, at du ikke behøver at vente på kærligheden, du bliver uafhængig af andres følelser og handlinger. Du bliver fri i kærligheden. Foredrag og øvelser
Intuitiv Life-Coach Annalise Stourup de Molade
Annalise Stourup de Molade
Psykospirituel Life-Coach, psykoterapeut, healer og underviser
I 1999 startede jeg min virksomhed Hjertets Vej, hvor jeg arbejder med personlig
udvikling og vækst, via Life-Coaching, psykoterapi, fordybelse, regression og
healing for individuelle, par og grupper samt med foredrag og undervisning.Jeg er bl.a. uddannet Life-Coach, vejleder i livskunst, en bred psykoterapeutisk Coach-uddannelse fra Alfa-Omega Instituttet v/Anne-Grete Hav Hermansen. Jeg er trænet
hos Juan Nunez del Prado (se bogen Inkamestrenes arv) i Inka-indianernes energi-arbejde og hos Alberto Villoldo (forf. til bl.a. Shamanens visdom, Sundhed indefra og Sjælehentning) i Shamanistisk healing & Rådgivning på Healing the Light Body School.Og har siden 1989 været i gang med terapi, træning og uddannelse samt deltaget
på talrige terapi- og healingskurser, bl.a. mange lydhealingskurser, hos dygtige lærere, terapeuter, vise mænd og kvinder fra ind- og udland. Jeg er uddannet ernæringsterapeut og har læst homøopatisk medicin. Tidligere arbejdede jeg i en bank.Udover kurser, uddannelse m.v. henter jeg til stadighed inspiration, healing og
indsigt i naturen, i meditation, fra bøger, rejser, musik og kunst. Og vigtigst af alt
gennem den læreproces som selve livet er.Jeg har altid elsket at synge og danse og har deltaget i mange kurser i intuitiv brug
af stemme og krop, lydhealing og overtonesang, shamanistisk dans og sang.
Ud fra mine erfaringer og intuition har jeg udviklet “Dansen med livet” – intuitiv
følelsesforløsende bevægelse/dans – lyd/sang.Jeg holder foredrag og kurser og arrangerer spirituelle Healings-rejser, bl.a. til De Bosniske
Pyramider. Foredrag og undervisning kan også aftales, fx “Sjælens udvikling gennem liv
og mellemliv”, “Gør drømmen til virkelighed”, “Lykken er et valg”, “Girafsprog”.