Foredrag & minikurser
Mystikkens Univers i Østerbrohuset d. 30. oktober – 1. november 2026

Forudsigelser med Vedisk Astrologi
Foredrag v. Camille Hammerich
Lørdag kl. 15.00 – 15.45 i Lokale 3 – 1. sal
Hvad kan du bruge forudsigelserne til?
Astrologi er kendt for forudsigelser. Vi mennesker er nysgerrige, og derfor laver man ofte forudsigelser inden for astrologien.
Vedisk astrologi er ligeledes kendt for forudsigelser, men også for at gå et spadestik dybere i sjælen. Vi er her alle med et formål, og jo før vi kender dette formål, jo før kan vi leve i overensstemmelse med vores sind og dermed opnå større balance og trivsel.
Hvis vedisk astrologi er kommet din vej, er det, fordi du er klar. Klar til at gå dybere ind i dig selv og bruge disse forudsigelser til at kende dig selv og dit livsformål NU.
Jeg glæder mig til at dele viden om vedisk astrologi, og hvad den ellers kan bruges til.
Camille Hammerich
er vedisk astrolog, foredragsholder, forfatter og traumeterapeut.
Så længe hun kan huske, har hun brugt astrologien til at blive klogere på sig selv.
Da hun stødte på vedisk astrologi, fik hun mange aha-oplevelser, og det ønsker hun også for andre.