Foredrag & minikurser
Mystikkens Univers i Østerbrohuset 3. – 5. november 2023
Sjælens stemme – forbind dig med din indre power og urkraft – lydhealing med tromme og stemme
Foredrag v. Hedda Yndestad Vie
Fredag kl. 15.00 – 15.45 i Lokale 1 – stuen
Er du nysgerrig på din sjæls stemme? Og har du lyst til at opleve lydhealing? Så er du hjerteligt velkommen!
Stemmen kan noget særligt – den er en direkte kilde til din sjæl og urkraft. Jeg vil guide jer i en meditation, hvor du efterfølgende har mulighed for at sætte lyd på og møde din sjæls unikke lyd.
Giv dig selv lov til at slippe kontrollen og være fri – mærk den kraft og ro, som venter på dig. At skabe lyd i blot 5 minutter kan give følelsen af total afslapning. Når vi sammen sætter lyd på, opstår der en følelse af universel tilhørsforhold og indre fred.
Vi sætter intentioner om, hvad vi ønsker at give slip på eller helbrede, samt hvad du ønsker mere af i dit liv – kærlighed, styrke, mod, glæde, overskud, flow osv. Du vil opleve lydhealing, hvor jeg bruger min stemme og min tromme.
Jeg kanalisere healing gennem lyd, hvilket er en magisk og helt unik oplevelse. Lyden, der opstår, kan ikke trænes eller genskabes, den skabes øjeblikkeligt, præcis til dem, der er til stede, og hvad de har brug for. Lyden går direkte ind, renser ud og frigiver den energi, der ikke længere er nødvendig i dit system. Den fulde integration af lydenes helende frekvenser fortsætter i nogle dage efter sessionen.
Husk at drikke rigeligt med vand og forkæl dig selv med selvomsorg bagefter. Jeg ser frem til at møde dig!
Hedda Yndestad Vie
Hedda er født i Norge og har boet de sidste 11 år i Danmark.
Hun er uddannet clairvoyant healer, sangerinde, autoriseret vokalcoach fra Complete Vocal Institute, vokalydterapeut samt har taget utallige kurser inden for stemme, krop og sjæl.
Hedda har en dyb lidenskab for stemmen – sangstemmen, talestemmen, den healende stemme og dens enorme potentiale til at hele dybe sår og traumer, arbejde med tidligere liv eller udtrykke og leve et autentisk liv i dyb forbindelse med ens indre. Hendes inspiration kommer fra de norske fjelde, naturen og hendes nære venner, englene.
Den nordiske urkraft møder englenes kærlige og højtfrekvente energier. Hedda kombinerer sit arbejde med stemmen med clairvoyance og healing.
Hun har sin klinik i Humlebæk, i Nordsjælland, hvor hun tilbyder tjenester som “Syng dig fri”/stemmeterapi, find din sjæls stemme, lydhealing, spirituel sangundervisning, sangundervisning baseret på CVT og clairvoyant healing.