Livskunst workshoppen ‘PLANTE-LIV’

Minikursus v. Janne Jensenius
Søndag kl. 12.00 – 13.45 i Lokale 2 – 1. sal

Livskunst workshoppen ‘PLANTE-LIV’ handler om at tillade ro, om at se og mærke med hjertet, løsne grebet om selvkritik og lade din kreativitet spire frem.

Vi bringer naturen til dig i form af små levende potteplanter. Planterne får vores fulde fokus i workshoppen og vi genskaber på den fineste måde en forbindelse til vores egen grundessens og den intuitive stemme du måske allerede høre indeni dig selv.

Janne Jensenius

Som spirituel rådgiver står jeg på et solidt livsfundament med en mangeårig erfaring og karriere fra dansk erhvervsliv.

Jeg er uddannet og certificeret Psykoterapeut samt professionel Erhvervscoach.

På min berigende åndelige rejse har jeg gennem mange år i tillæg til de mere “traditionelle” uddannelser, også uddannet mig til Prananadi healer, Clairvoyant & Medium fra UK. Alt sammen en livslang (ud)dannelsesrejse, som også er fundamentet for min daglige nærende meditationspraksis og fordybelse og brug af energiredskaber som krystaller, kakaoceremonier, urter, Tarot m.m.