Foredrag & minikurser
Mystikkens Univers i Østerbrohuset d. 30. oktober – 1. november 2026

Bliv klogere på trance
Foredrag v. Karina Moll
Søndag kl. 11.00 – 11.45 i Lokale 4 – 1. sal
Dette foredrag dykker ned i trance som spirituel og bevidsthedsmæssig tilstand – en praksis, der gennem tiderne er blevet brugt af blandt andet shamaner, medier, healere og ceremoniledere verden over.
Vi ser nærmere på, hvad trance er, hvilke former for trance der findes, og hvordan trance anvendes i forskellige spirituelle traditioner og kulturer.
Et inspirerende og sanseligt foredrag for dig, der ønsker en dybere forståelse af trance som en vej til healing, indsigt og spirituel udvikling.
Karina Moll
står bag Soul Movement, hvor hun arbejder med spiritualitet, clairvoyance, healing og dyretelepati.
Hun arbejder selv med trance og er optaget af de muligheder, trance åbner for i mødet mellem bevidsthed, spiritualitet og de dybere lag af vores væren.