Foredrag & minikurser
Mystikkens Univers i Østerbrohuset d. 30. oktober – 1. november 2026

Skab fra din højeste frekvens – Kod dit energifelt og tag dit næste kvantespring
Foredrag v. Line Rune Balling
Søndag kl. 15.00 – 15.45 i Lokale 2 – 1. sal
Hvad nu, hvis tiden ikke kun er en lige linje, men et levende felt af muligheder, som vi kan påvirke med vores bevidsthed?
I foredraget inviterer Line Rune Balling dig ind i et univers af kvantehealing, galaktisk shamanisme, tidslinjer og frekvens. Du får inspiration til, hvordan du kan være med til at kode dit energifelt og skabe resonans med dit lysende potentiale.
Gennem intention, værdier, lyd og lys kan vi give energien en retning og åbne nye spor. Ikke ved at kontrollere, præcis hvordan fremtiden skal udfolde sig, men ved bevidst at vælge den frekvens, vi ønsker at skabe og leve fra.
Foredraget afsluttes med en kort energiaktivering, hvor vi åbner en portal og skaber rum for nye muligheder og dit næste kvantespring.
Line Rune Balling
er healer, underviser og kanal. Hun er forfatter til bl.a. “Din superkraft” og er indehaver af Institut for healing og ny bevidsthed, som udbyder uddannelser og kurser i kvantehealing, galaktisk shamanisme og ny bevidsthed.
Hun har de sidste 12 år arbejdet med dette og er oprindeligt bl.a. uddannet cand.mag. i læring og forandringsprocesser fra Aalborg Universitet.