Foredrag & minikurser
Mystikkens Univers i Østerbrohuset 30. oktober – 1. november 2026

Indvielsesvejens humørkurve – om hjerteåbning og sjælsindstrømning
Foredrag v. Lone Lund Jørgensen
Fredag kl. 15.00 – 15.45 i Lokale 4 – 1. sal
På den spirituelle udviklingsvej er der mange glæder og lige så mange udfordringer. I dette foredrag synliggøres vejens op- og nedture på en let tilgængelig måde med inspiration fra Asger Lorentsens forskning i indvielsesvejen.
De fleste kan genkende sig selv i en eller flere af de faser, vi kan nå at gennemgå. For eksempel:
- Når sjælen kalder
- På ensomhedens bænk
- Medvind på oplevelsesstien
- Når livet ikke vil, som vi vil
- Når hjertet tager plads
- Misteprocesser
Og mange flere…
Lone Lund Jørgensen
er bl.a. sociolog, skyggecoach og forfatter til bogen “Bliv ven med dine skyggesider og skab fredfyldte relationer”.
De seneste 25 år har hun rejst ad Hjertevejen og studeret den med alt, hvad det har indebåret. Samtidig har hun hjulpet mennesker til at leve indefra og ud og forvandle alt, hvad der kan stå i vejen for, at de kan leve fra et åbent og fredfyldt hjerte.