Foredrag & minikurser
Mystikkens Univers i Østerbrohuset 30. oktober – 1. november 2026

Dit levende energifelt med farver og æteriske olier
Foredrag v. Marianne Mikkelsen & Malene Vinzenzi
Søndag kl. 12.00 – 12.45 i Lokale 3 – 1. sal
Farvernes evne til at skabe indsigt er eviggyldig, og de æteriske oliers livgivende egenskaber virker umiddelbart.
Både farver og æteriske olier skaber resonans i vores energifelt, og når de bringes sammen, kan de understøtte og forstærke hinandens kvaliteter.
Gennem mange års arbejde med og formidling af Aura Somas farvehealingssystem og æteriske oliers energetiske egenskaber har Marianne Mikkelsen udviklet sin egen måde at forene de to systemer i arbejdet med vores levende energifelt.
Deltag i foredraget og få et inspirerende indblik i samspillet mellem farver, æteriske olier og vores energi.
Det er efterfølgende muligt at booke en personlig session til messepris.
Marianne Mikkelsen
har gennem flere årtier arbejdet med farver, healing, bevidsthed og menneskets energifelt. Hun mødte Aura Somas grundlægger Vicky Wall i 1987 og var siden med til at etablere den første Aura Soma-uddannelse i Danmark.
Gennem årene har hun undervist i Aura Soma og arbejdet med farver og energifelter både i Danmark og internationalt. Senere blev de æteriske olier en naturlig del af hendes arbejde, og i dag forener hun sin mangeårige erfaring med farver og Aura Soma med de æteriske oliers energetiske egenskaber.
I sin undervisning og formidling skaber hun en levende sammenhæng mellem farver, æteriske olier, energi og bevidsthed.
Du finder hende på stand 46 sammen med Malene.
Malene Vinzenzi
er uddannet inden for Aura Soma-farvesystemet og har gennem mange år arbejdet med farver, energi og en holistisk forståelse af mennesket.
Æteriske olier blev senere en naturlig udvidelse og videreførelse af dette arbejde, og siden 2013 har hun arbejdet indgående med dōTERRAs æteriske olier og undervist i og formidlet viden om deres fysiske, følelsesmæssige, energetiske og spirituelle egenskaber.
Du finder hende på stand 46.