Energiens betydning i forhold til helbredet

Foredrag v. Monika L. Petersen
Søndag kl. 11.00 – 11.45 i Lokale 1 – stuen

“Lær at leve med det”. Lægerne gav op. Der var ikke meget at leve med. Der måtte være mere til mig. Jeg var 49 år og prop fyldt med lyst til livet, men totalt drænet for energi, og tæt på at blive førtidspensionist. Jeg ville ikke give op. Jeg søgte alternativt. Jeg fandt min vej. Jeg blev rask. Jeg er i dag 68 år, fuld af vigør, medicinfri og i god balance.

Et uhindret flow i den indre energi (livsenergien) er VIGTIG, så vi bedst muligt kan være i balance i ønsket om at styre udenom sygdom.
Livets påvirkninger kan skabe blokeringer i energistrømmen, og det kan over tid medføre sygdom, som kan vise sig på uendeligt mange måder.
Vi kan komme til at tage oplevelser byrdefuldt med os. Vi ved det ikke, eller vi har lagt låg på og prøver at fortrænge.
Hjernen kan måske fortrænge, men kroppen husker. Det er vigtig viden!!
Man kan selv gøre noget, og man får brug for hjælp. Der er mange veje at gå, der er ikke kun én vej, der er den rigtige.
Viden om indre balance og påvirkningen af de indre organer er VIGTIG VIDEN! At man selv kan gøre noget er vigtig viden! Det optimale er årsagsbehandling.

Monika L. Petersen

Forfatter, Qigong instruktør, Mindfulness, Meditation.
Forfatter, kategori KROP-SIND-ÅND, i ønsket om at dele vigtig viden med henblik på, at andre mennesker kan få det bedre. Har udgivet “Frø til spiring – for bedre balance i livet” (2020), “Året 2020 – almindelige dage i en ualmindelig tid” (2021) samt “Vi kan ikke gøre mere for dig” (2021/Lemuel Books).
Qigong er et vigtig element i Traditionel Kinesisk Medicin (TKM).
Qigong betyder ‘energi-arbejde/øvelser’. Qigong er indre øvelser. Qigong er også meditation i bevægelse. Qigong er selvhealende og helbredende øvelser.

Bankuddannet efterfulgt af jobs i ansvarsfulde stillinger med økonomi og administration, og siden jobbet som Qigong instruktør. Trænet Qigong og Tai Chi siden 2007. Mere end 10 års undervisningserfaring.
Meditationer efter vejledning fra Heartfulness Meditation (SRCM).
Tilbagemeldinger på udgivelser viser, at der er brug for denne viden og inspiration.
Undervisningen beskrives som positiv og behagelig, samt lærerig og mærkbart udbytte.